Nokia er blandt de mest kendte finske aktier, og er samtidig også en meget populær finsk aktie. Op gennem slut halvfemserne var Nokia aktier i rivende udvikling, men store nedture omkring årtusindeskiftet og sidenhen i forbindelse med finanskrisen i 2008, har været med til at sende aktiekursen for Nokia aktier langt under tidligere tiders niveau. Det er dog stadig en spændende aktie, som du kan se meget mere om her på siden.
Hvad er Nokia
Nokia er et finsk selskab der tilbyder produkter, ydelser og tjeneste inden for telekommunikation og elektronik, og med hovedkontor i Helsinki. Nokia har tilstedeværelse i over 100 lande, og er blandt de 500 største selskaber i verden ifølge en opgørelse fra Fortune 500.
Nokia er et meget gammelt selskab, der kan spore sin grundlæggelse tilbage til 1865. Over årene har Nokias forretningsområder ændret sig meget, og hvad der startede som en papirmølle, er i dag et af de største selskaber inden for telekommunikation og elektronik. Se mere om den historiske aktiekurs for Nokia aktier i det følgende afsnit, og få også mere indsigt i, om Nokia aktier kunne være en god investering.
Historisk aktiekurs for Nokia aktier
Op gennem de sidste par år i halvfemserne var Nokia aktier i en vild stigning, med en aktiekurs der steg fra under 3 euro i 1997 til en aktiekurs på over 60 euro i 2000. Herefter faldt aktiekursen dog massivt, og var året efter allerede nede i en aktiekurs på under 15 euro.
Dette niveau blev holdt nogenlunde stabilt frem mod 2007, inden der først kom en kort obblomstring, hvorefter aktiekursen faldt igen. I slutningen af 2007 havde aktiekursen således opnået et niveau på over 25 euro, inden den i foråret 2009 var faldet til under 8 euro.
Siden da er aktiekursen faldet yderligere, og har siden omkring 2013 og frem til starten af 2023, ligget i et stabilt niveau mellem 4 og 7 euro. Nokia aktier har således i mange år været ganske stabile, hvilket både har sikret investorerne mod helt store tab, men som også har afholdt dem fra at opnå gode afkast, hvis man ser på udviklingen på den lange bane.
Nokia aktier er udbytteaktier, og giver derfor mulighed for, at der opnås et andet slags afkast på investeringer i Nokia aktier, og som er med til at gøre Nokia aktier populære. Det kan du se mere om i det næste afsnit, hvor du også kan se mere om, hvorvidt Nokia aktier er værd at tage et nærmere kig på.
Er Nokia aktier en god investering
I mange år har Nokia aktier været relativt stabile, og selv om aktiekursen har været lidt svingende, har den over tid været i det nogenlunde samme niveau. Derfor er der tale om en relativt stabil aktie, hvor man på den lange bane hverken bør forvente store gevinster eller store tab.
Til gengæld kan Nokia aktier være fordelagtige i forhold til, at de er udbytteaktier, og at der udbetales udbytte så længe Nokia leverer overskud. Det sker forholdsvist ofte, så vil man investere i sikre aktier på den lange bane, og gerne vil investere i udbytteaktier, så er det værd at se nærmere på Nokia aktier. Husk at undersøge dem ordentligt, inden du investerer, hvis du overvejer at investere i Nokia aktier, for at sikre dig og dine investeringer bedst muligt.